Indlæser
Bestil i dag ✔ Levering indenfor 1 - 3 dage
Live Mikrofoner

Live Mikrofoner

I denne kategori finder du vores udvalg af mikrofoner og helt sikkert også den mikrofon der passer til dit behov.

Vi har forskellige leverandører af vores mikrofoner og det er der flere årsager til. Der findes et hav af forskellige mikrofoner, til forskellige formål. Tit og ofte er det sådan, at en leverandør kan have specialisereret sig i en speciel type af mikrofoner f.eks dynamiske mikrofoner mens andre leverandører er eksperter i kondensator mikrofoner.

Der er derfor ikke bare mange forskellige mikrofoner, men også mange forskellige producenter der alle sammen kan noget specielt. Forvirret – Bare rolig vi hjælper dig. Hvis du scroller ned forbi produkterne giver vi dig et overblik over de forskellige typer af mikrofoner der findes, hvad tilslutninger de typisk har og meget mere. 

Sortering: 
Antal vist pr. side: 

DKK 129,00

Mikrofon - Dynamisk med 5m kabel.(XLR til jack)

Tilføj til ønskeliste

DKK 299,00

Mikrofon - Dynamisk. Velegnet til sang og tale inkl. transport...

Tilføj til ønskeliste

DKK 299,00

Mikrofon - samlet sæt med stativ, holder og 5m kabel.

Tilføj til ønskeliste

DKK 499,00

Hjemmestudie. Pakke med kondensator mikrofon, arm og popfilter.

Tilføj til ønskeliste

Hvilken mikrofon skal jeg vælge?

Der findes mange forskellige typer af mikrofoner og det er vigtigt, at du vælger den rigtige.

Generelt vil der i salgsbeskrivelsen, stå hvilket formål mikrofonen er beregnet til. Hvis der står, at det er en mikrofon der er velegnet til trommesæt eller til, at sætte foran en guitarforstærker, så skal man bruge den til det.

Man vil ikke få et godt resultat ud af, at forsøge at bruge en instrument mikrofon til, at synge i eller omvendt, at bruge en vokal mikrofon til instrumenter.

Selvom det ofte er oplyst i salgsbeskrivelsen, så er der nogle termer der er gode, at kende når du skal finde rundt i de forskellige mikrofoner og forsøge, at vælge den rigtige.

Derfor har vi lavet en lille samling/oversigt over de vigtigste begreber som anvendes hyppigt i produktbeskrivelserne på mikrofoner og lavet en forklaring til hver enkelt, så det bliver lettere for dig, at tyde de forskellige tekniske specifikationer på en given mikrofon.

Lad os se på det.

Mikrofon karakteristik: Dette er et udtryk for mikrofonens retningsfølsomhed. Som tidligere nævnt så har man forskellige typer af mikrofoner, der alle er lavet til et bestemt eller flere bestemte formål. Man kan f.eks have en mikrofon der er specielt velegnet til, at sætte på et trommesæt, så har den mikrofon en bestemt mikrofon karakteristik/følsomhed som gør at den passer godt til, at sætte på et trommesæt.

Lad os tage et eksempel, det kan nogen gange gøre tingene nemmere at overskue og så kan vi samtidig springe videre til vores næste begreber – nemlig mikrofontyperne.

Der findes generelt to typer af mikrofoner.


Dynamisk mikrofon: Denne type mikrofon er den de fleste kender og den som langt de fleste tænker på når man snakker om mikrofoner. Den er typisk en håndholdt mikrofon og kan bruges til det meste f.eks sang og tale. 
En dynamisk mikrofon har dog sine begrænsninger, man skal relativt tæt på den for, at den opfanger lyden godt, OG HER er vi inde på mikrofonens karakteristik. Denne type mikrofon har typisk den karakteristik der hedder nyrekarakteristik som også er den mest almindelige og det betyder, at den opfanger lyden rigtig godt når lyden er tæt på, men fjerner man lyden bare lidt væk fra mikrofonen så kan den ikke opfange lyden. 

Det gør den velegnet til livebrug på f.eks en scene hvor flere skal stå og synge med hver deres mikrofon på samme tid. Således opfanger deres mikrofoner ikke ret meget af hinandens sang eller anden støj. 
Det medfører dog også, at den ikke kan bruges hvis det f.eks er et kor der skal synge eller hvis man skal optage lyd i et stort rum. Så er det typisk en kondensator mikrofon man skal have fat i.



Kondensator mikrofon: Denne type mikrofon er ofte lidt mere følsom og derfor mere præcis i sin opfangelse af lyden. Det gør den velegnet til f.eks studiebrug når man skal indspille sin musik eller sange. Når man indspiller forsøger man altid, at gengive lyden så præcist som muligt, derfor er det også en fordel, at have en mikrofon der er mere følsom.

Så hvis du skal indspille musik tale eller sang, så skal du typisk kigge efter en kondensator mikrofon. BEMÆRK, kondensator mikrofoner findes i mange forskellige udformninger og til mange forskellige formål, det er altså ikke nok bare, at købe en kondensator mikrofon, du skal også læse produktbeskrivelsen på den enkelte mikrofon for, at sikre dig, at den passer til det du skal bruge den til og enkelte dynamiske mikrofoner kan også sagtens være velegnede.

Man kan ikke opsætte 100% regler for de to typer af mikrofoner, da de begge overlapper hinandens anvendelsesområder.

Der er dog enkelte punkter hvor de to typer altid adskiller sig væsentligt fra hinanden.

En dynamisk mikrofon bruger ikke strøm, men genererer selv strøm når den påvirkes hvorimod en kondensator mikrofon skal have elektrisk spænding for, at virke. En dynamisk mikrofon er ofte også mere robust og bruges derfor ofte til scenebrug hvor kondensator mikrofoner typisk bruges steder hvor de enten er hængt på sidder på stativer f.eks til studiebrug.

HUSK PÅ, ovenstående er gode tommelfingre regler, men HUSK altid at læse produktbeskrivelserne. Ovenstående er lavet som en hjælp/guide til at forstå produktbeskrivelserne.

Forskellige typer inde i typerne. Hvad er nu det for noget?

Bare rolig det bliver ikke super komplekst. Som vi nævnte før, så er der overordnet to typer mikrofoner men indenfor de to overordnede typer findes et hav af forskellige udformninger af mikrofonerne, herunder kan nævnes headset mikrofoner, håndholdte mikrofoner, studie mikrofoner osv. Det er dem vi skal snakke lidt om nu.

Ligesom med mikrofontyperne har vi lavet en lille oversigt over de forskellige slags mikrofoner der er og en forklaring til deres brug. OBS det har intet at gøre med typen, en headset mikrofon kan være både en dynamisk mikrofon og kondensator mikrofon, det her er blot en oversigt hvad den og andre slags mikroner typisk bruges til.

Here we go.

Headset mikrofon:



Denne type kender de fleste, den sidder ligesom en hårbøjle med en mikrofon ind foran munden. Denne type er meget brugt sammen med en lommesender som man har i bæltet. Den er super god til tale hvor man bevæger sig og man vil ofte se den brugt af foredragsholdere eller fitness instruktører der bevæger sig en del mens de taler. Det smarte ved et headset er at det hele tiden er i sammen afstand fra din mund og der er derfor ikke udsving i lyden uanset hvor meget du bevæger dig.


Slipsenåls mikrofon:



Vi tager denne type bagefter headset mikrofonen, da mange ofte blander de to lidt sammen når det kommer til hvilket brug de er velegnede til. En slipsenåls mikrofon er også velegnet til tale men til stillestående eller stillesiddende. Det kan være interview eller det som de fleste kender, nemlig vores kære nyhedsoplæsere. De bruger altid slipsenåls mikrofoner, da de jo sidder bomstille. Den her type mikrofoner duer altså IKKE til foredrag hvor man bevæger sig meget selvom de er diskrete og det ser godt ud – hvorfor ikke? Jo som nævnt under headset mikrofonen, så når du bevæger dit hoved så ændre afstanden fra din mund til mikrofonen sig og det giver udsving i lyden, så dem du taler til kun får hørt halvdelen af det du siger. Det sørger næppe for, at dit budskab kommer igennem. Så derfor skal du bevæge dig, så er det en headset mikrofon. Sidder du bomstille, så er en slipsenåls mikrofon en super løsning.

Håndholdt mikrofon:



Den kender de fleste og den kræver nok ikke den helt store forklaring. Den er nem at styre fås som trådløs eller med ledning og er ofte god til både tale og sang.


Instrument mikrofon:



Som navnet beskriver så er det selvfølgelig mikrofoner der er velegnet til instrumenter. Ofte vil det pågældende instrument være specificeret i produktbeskrivelsen. Billedet herover er vejledende og en instrument mikrofon kan sagtens se anderledes ud.



Hvordan tilsluttes mikrofoner?

Sidst men ikke mindst skal vi lige snakke lidt om tilslutninger og have aflivet nogle udbredte misforståelser som vi tit får spørgsmål omkring.

Hvorfor er det vigtigt? Jo en vigtigste ting vi skal have understreget er at langt de fleste mikrofoner sagtens kan tilsluttes mikrofon indgange som ikke lige har det samme stik, det er kun et spørgsmål om, at finde det rigtige kabel. Hvis indgangen er med jack stik og mikrofonen er med XLR stik, så finder man bare et kabel med de rigtige stik i hver ende. Du kan helt sikkert finde det rigtige kabel her.

Der er dog alligevel et par undtagelser:

En kondensator mikrofon kan IKKE tilsluttes en almindelig mikrofon indgang, da den skal have strøm for, at virke, hvilket der ikke er på en almindelig mikrofon indgang. (medmindre at kondensator mikrofonen har indbygget strømforsyning via et batteri)

I stedet skal man have en indgang med phantom power på. (den ligner en almindelig mikrofon indgang men kan afgive strøm typisk 48V, det står altid i specifikationerne hvis indgangen har phantom power) 

Hvad skal man ellers bruge ud over en mikrofon?

Mange tror fejlagtigt at en mikrofon kan sige noget i sig selv. Hvor denne misforståelse kommer fra ved vi ikke, men vi har de sidste par år, oplevet et stigende antal spørgsmål omkring det her.

Bare for, at slå helt fast en gang for alle, så kan en mikrofon eller en trådløs mikrofon for den sags skyld IKKE sige noget uden en eller anden form for anlæg koblet til. Man skal have et anlæg med en mikrofon indgang, en mikser med en mikrofon indgang eller en aktiv højttaler med en mikrofon indgang for, at kunne bruge en mikrofon og forvente at der kommer lyd ud af den, den kan ikke sige noget selv.

Det SKAL være en mikrofon indgang. Der ER forskel på en mikrofon indgang og en almindelig signal indgang. En mikrofon indgang vil stort set altid være markeret med MIC og en almindelig signal indgang til f.eks en telefon eller cd-afspiller er typisk med RCA stik (et rødt og et hvid stik)

Det var en længere smøre omkring mikrofoner, du skulle nu være noget nær ekspert på mikrofoner og have alt den information du skal bruge for, at vælge den rigtige mikrofon. Skulle dette alligevel ikke være tilfældet, så kan du selvfølgelig kontakte os på mail eller telefon, så skal vi nok hjælpe dig den sidste bid af vejen.

Ønskelister
Nyheder
Vonyx STWM712

Vonyx STWM712

DKK 599,00

Mere
Power Dynamics PD732H

Power Dynamics PD732H

DKK 2.199,00

Mere
BeamZ S500

BeamZ S500

DKK 339,00

Mere
Fazer - 900 watt med fjernbetjening. Model F900

Fazer - 900 watt med fjernbetjening. Model F900

DKK 1.099,00

Mere
Fazer - 1500 watt med fjernbetjening, DMX og timer. Model F1500

Fazer - 1500 watt med fjernbetjening, DMX og timer. Model F1500

DKK 1.699,00

Mere
Rensevæske til røgmaskiner

Rensevæske til røgmaskiner

DKK 49,00

Mere
Sway LED diskolys med indbygget jellyball og laser.

Sway LED diskolys med indbygget jellyball og laser.

DKK 999,00

Mere
Discokugle. Sæt med 20 cm discokugle, motor og pinspot.

Discokugle. Sæt med 20 cm discokugle, motor og pinspot.

DKK 299,00

Mere
Diskokugle. Sæt med 20 cm kugle, stroboskop, pinspot og motor.

Diskokugle. Sæt med 20 cm kugle, stroboskop, pinspot og motor.

DKK 349,00

Mere
Karaoke cd. CDG med danske karaoke sange Vol. 3.

Karaoke cd. CDG med danske karaoke sange Vol. 3.

DKK 199,00

Mere
XLR Kabel. Dobbelt XLR kabel i god kvalitet. 2x hun - 2x han.

XLR Kabel. Dobbelt XLR kabel i god kvalitet. 2x hun - 2x han.

DKK 99,00

Mere
Electro-Voice ZLX-15P

Electro-Voice ZLX-15P

DKK 3.299,00

Mere